En sidste hilsen her fra Caminoen i Santiago de Compostella.:-)
Jeg har nu vaeret her i naesten 3 dage, og det har vaeret godt. I loerdags da jeg kom, var meget maerkelig. Jeg havde gaaet alene hele straekningen, kom alene ind til Katedralen, som er slutpunktet, og der var ingen jeg kendte. Det var lidt et antiklimaks. Fordi det netop var et oejeblik jeg havde lyst til at dele med nogen. Hoppe og danse rundt af glaede over at det lykkedes, giver ligesom ikke helt mening, naar man staar paa en plads fuld af mennesker, men helt alene!!!!
Men senere paa dagen fandt jeg nogen af dem jeg kendte og saa blev det fint.
Siden har det vaeret rigtigt godt. Jeg har stadig brugt en del tid alene til at absorbere hele turen, taenke igennem, laese mig dagbog igennem, se mine billeder igennem. Jeg har vandret rundt i byen, vaeret forbi katedralen mange gange og naesten hver gang har der vaeret nogen som jeg har moedt et eller andet sted paa ruten. Fantastisk.
Og i gaar kom Otto og Helle saa. Det var jo ogsaa dejligt, at moede et rigtigt kendt ansigt. De er blevet installeret paa samme hotel som mig og vi skal flyve hjem sammen i morgen.
Glaeder mig til at se jer alle
mandag den 9. maj 2011
lørdag den 7. maj 2011
7/5 2011
Ja, saa er jeg altsaa i Santiago det Compostella. Lidt fantastisk men ogsaa meget, meget maerkeligt.
At jeg ikke skal op og ud at vandre i morgen tidligt.
De sidste par dage er det som om kroppen har vidst at det snart var slut, jeg har vaeret meget traet, og jeg har i gaar squ, og saa viderede, faaet min foerste vabel. Saa skulle jeg alligevel ikke komme hjem og prale med at jeg har gaaet caminoen uden at faa en vable. Det har jeg saa, paa venstre hael. Det goer ikke videre ondt, jeg kan bare maerke at den er der. Men kroppen, benene og foedderne er saa traette og tunge.
Ellers har det vaeret et par fine dage til slut. Iaftes var jeg sammen med to nordmaend paa et lille albergue i Santa Irene. Det var skoent, man fik endda udleveret haendklaeder. Det var vild luksus, naer man i lidt mere end end maaned har toerret sig i et lille microfiberhaandklaede. I sku´bare vide :-)
I morges saa det lidt moerkt ud, men Elisabeth, den ene nordmand, og jeg bestilte godt vejr til at gaa til Santiago. Det fik vi naesten. Hele vejen ind gennem byen stod det ned i staenger, men da jeg fik det foerste blik af taarnet paa katedralen holdt det op. Saa begyndte det foerst igen da jeg var inde og faa mit compostella bevis. Nu er det fint igen. Jeg har faaet et lillebitte vaerelse paa et hotel. Men der er hvad der skal vaere. En seng, rent sengetoej, bad og toilet. Og saa helt for mig selv.
Vi ses lige pludselig.
Margit
At jeg ikke skal op og ud at vandre i morgen tidligt.
De sidste par dage er det som om kroppen har vidst at det snart var slut, jeg har vaeret meget traet, og jeg har i gaar squ, og saa viderede, faaet min foerste vabel. Saa skulle jeg alligevel ikke komme hjem og prale med at jeg har gaaet caminoen uden at faa en vable. Det har jeg saa, paa venstre hael. Det goer ikke videre ondt, jeg kan bare maerke at den er der. Men kroppen, benene og foedderne er saa traette og tunge.
Ellers har det vaeret et par fine dage til slut. Iaftes var jeg sammen med to nordmaend paa et lille albergue i Santa Irene. Det var skoent, man fik endda udleveret haendklaeder. Det var vild luksus, naer man i lidt mere end end maaned har toerret sig i et lille microfiberhaandklaede. I sku´bare vide :-)
I morges saa det lidt moerkt ud, men Elisabeth, den ene nordmand, og jeg bestilte godt vejr til at gaa til Santiago. Det fik vi naesten. Hele vejen ind gennem byen stod det ned i staenger, men da jeg fik det foerste blik af taarnet paa katedralen holdt det op. Saa begyndte det foerst igen da jeg var inde og faa mit compostella bevis. Nu er det fint igen. Jeg har faaet et lillebitte vaerelse paa et hotel. Men der er hvad der skal vaere. En seng, rent sengetoej, bad og toilet. Og saa helt for mig selv.
Vi ses lige pludselig.
Margit
torsdag den 5. maj 2011
5/5 2011
Ja, saa lakker det mod enden. I skrivende stund mangler jeg 50 km. Det er en lidt maerkelig fornemmelse. Saa mange kilometer og saa er jeg der om 2 dage. Det saetter mange tanker igang omkring turen.
Det har bare vaeret fantastisk, og jeg kan kun anbefale all at goere det. Hvis de har lyst altsaa. :-)
Men nu glaeder jeg mig ogsaa til at komme hjem.
Ja, det er lige foer jeg foeler jeg gentager mig selv, men her i Galicien er der bare saa smukt. Det er helt klart den smukkeste del af Caminoen. Men mon ikke i snart har hoert nok om smukke landskaber.
Jeg har moedt saa mange mennesker, og det bliver ved. Der er mange mennesker der er startet her 100 eller 200 km foer Santiago. saa der er en del flere mennesker paa Caminoen nu. Det er ikke det fedeste, men alle har jo ret til at vaere her. Saa de foerste timer om morgenen er de bedste. I morges va jeg afsted allered kl 6.15, og det var altsaa for tidligt. Da er det jo stadigt moerkt, og dermed lidt svaert at orientere sig med afmaerkningen. Men heldigvis gik jeg ikke forkert. Men flere gange maatte jeg stoppe op og kigge rigtigt grundigt.
Jeg er i en lidt stoerre by der hedder Melide. Jeg bryder mig ikke saa meget om de stoerre byer og dermed kaempestore alberguer, men foedderne var traette, og saa er der stoerre change for at finde internet. Jeg fik ogsaa lige bestilt hotel i Santiago, saa er det paa plads.
I faar ikke mere. Maaske der bliver tid til lidt i Santiago, ellers maa vi snakkes ved naar jeg kommer hjem i naeste uge.
Inga, baade Otto og jeg er i Billund d. 11. Vi skal med samme fly hjem.
Glaeder mig meget til at se jer alle.
Tanker til jer
Det har bare vaeret fantastisk, og jeg kan kun anbefale all at goere det. Hvis de har lyst altsaa. :-)
Men nu glaeder jeg mig ogsaa til at komme hjem.
Ja, det er lige foer jeg foeler jeg gentager mig selv, men her i Galicien er der bare saa smukt. Det er helt klart den smukkeste del af Caminoen. Men mon ikke i snart har hoert nok om smukke landskaber.
Jeg har moedt saa mange mennesker, og det bliver ved. Der er mange mennesker der er startet her 100 eller 200 km foer Santiago. saa der er en del flere mennesker paa Caminoen nu. Det er ikke det fedeste, men alle har jo ret til at vaere her. Saa de foerste timer om morgenen er de bedste. I morges va jeg afsted allered kl 6.15, og det var altsaa for tidligt. Da er det jo stadigt moerkt, og dermed lidt svaert at orientere sig med afmaerkningen. Men heldigvis gik jeg ikke forkert. Men flere gange maatte jeg stoppe op og kigge rigtigt grundigt.
Jeg er i en lidt stoerre by der hedder Melide. Jeg bryder mig ikke saa meget om de stoerre byer og dermed kaempestore alberguer, men foedderne var traette, og saa er der stoerre change for at finde internet. Jeg fik ogsaa lige bestilt hotel i Santiago, saa er det paa plads.
I faar ikke mere. Maaske der bliver tid til lidt i Santiago, ellers maa vi snakkes ved naar jeg kommer hjem i naeste uge.
Inga, baade Otto og jeg er i Billund d. 11. Vi skal med samme fly hjem.
Glaeder mig meget til at se jer alle.
Tanker til jer
tirsdag den 3. maj 2011
3/5 2011
I dag har jeg lidt bedre tid. Sidder paa en internetcafe, og saa laenge jeg putter penge i maskineriet er den min. Der staa ikke nogen og aander mig i nakken fordi de ogsaa vil til. Skoent :-)
Jeg har haft nogle fantastiske dage siden Astorga. Der har vaeret meget bjergvandring, det har vaeret haardt, men ogsaa ubeskriveligt smukt. Fra Astorga gik det langsomt opad paa vej til Cruz de Ferro. Vi skulle fraca 700 moh, til knap 1500 moh paa 25 km. Det er jo ikke saa voldsomt. De foerste 20 var langsom opstigning, de sidste 5 noget stejlere. Men vi maatte standse ofte og beundre udsigter.
Ved Cruz de Ferro som nok maa siges at vaere et af fixpunkterne paa Caminoen. er det kotyme at pilgrimmene laegger en eller flere sten, som symboliserer det man enten gerne vil af med af forskelliger,daemoner, laster o.l. Jeg lagde nu ogsaa et par sten med gode oensker, jeg ved ikke om det kan goeres men, man kan vel altid proeve. Der er i hvert fald mange der har lagt sten.
der er en hel bakke af sten.
Saa gik det lidt op og ned, indtil den rigtige nedstigning startede ved 1515 moh. Det gik nedad. Vi havde heldigvis besluttet at overnatte i El Acebo som er et stykke ned af bjerget, saa nedstigningen blev fordelt over to dage.
Aftenen gik med bad, madlavning, lidt vask, snak og lidt roedvin, som de fleste andre aftener.
Naeste dag var det ned, ned og ned fra 1200 til 550 moh paa 12 km, det sled noget paa bentoejet. Derefter skulle vi igennem Ponferrada. Det var en sej tur. By vandring 10km, med masser af trafik. Det er det vaerst, og goer mig trist og deprimeret. Jeg bliver saa vant til at vandre i smukke landskaber, med bare fred og ro og er der lyd er det fuglesang og vandets rislen i baekke og floder. Det er godt for sjaelen.
Vi skulle have overnattet i Cacabelos, men da vi kom frem fandt vi ud af at alberguet foerst aabede 1.maj, altsaa dagen efter. Oev. Vi var bange for at vi var noedt til at gaa 7 km mere, men heldigvis dukkede et albergue op bare 2 km efter. Det var saa dejligt, og det var et dejligt sted. De lavede en dejlig vegetar menu til aftens mad. Det sker ikke tit vi kommer ud for det. Et sted med rigtig gode senge. Det kan man heller ikke altid vaere sikker paa.
1. maj maerkede vi ikke saa meget til hernede. Om det var fordi vi ikke var i stoerre byer eller om de ikke goer noget stort nummer ud af det, ved jeg ikke. Det er en helligdag, eller ihvert fald fridag. Og naar den falder paa en soendag, bliver fridagen rykket til mandag. Det kunne vi da laere noget af :-)
Ogsaa denne dag boed paa lidt udfordringer. Der var flot og det var foerst de sidste 4-5 km der var rigtigt haarde. Vi gik et rigtigt langt stykke langs en vej, den var heldigvis ikke saerlig befaerdet, den snoede sig mellem bjergene, ingen stigninger, men bjerge rundt om os hele tiden. Det sidste stykke var ad en stenet skovsti, der virkeligt gik op af, og det regnede, saa nu har jeg da faaet brugt min nyindkoebte regnfrakke. Saa det var dejligt at komme frem til alberguet La Faba, som drives af tyskere, og den ene af de to damer ku soerme snakke dansk. Pudsigt.
Og saa den flotteste, flotteste, mest fantastiske dag paa turen. Op over O Cebreiro. Vi var virkeligt heldige med vejret. Vi startede ca. 7.30. Det var naesten lyst og solen var saa smaat paa vej op, skyer hang lavt mellem bjergene. Det var bare............................ :-)
Paa vej op kom vi ind i Galicien, som maa siges at vaere den groenneste del af Caminoen. Der er groent og frodigt alle steder. Det er tydeligt at det er landbrugsland, der er gaarde i alle landsbyer og masser af kolort paa alle vejene.
Naa. det bliver ikke til mere, nu er pengene ved at vaere brugt op, og der er ikke flere moenter i punge.
Har lige bestilt billet hjem. Lander i Billund d. 11 maj kl. 21.35.
Glaeder mig
Tanker til jer.
Jeg har haft nogle fantastiske dage siden Astorga. Der har vaeret meget bjergvandring, det har vaeret haardt, men ogsaa ubeskriveligt smukt. Fra Astorga gik det langsomt opad paa vej til Cruz de Ferro. Vi skulle fraca 700 moh, til knap 1500 moh paa 25 km. Det er jo ikke saa voldsomt. De foerste 20 var langsom opstigning, de sidste 5 noget stejlere. Men vi maatte standse ofte og beundre udsigter.
Ved Cruz de Ferro som nok maa siges at vaere et af fixpunkterne paa Caminoen. er det kotyme at pilgrimmene laegger en eller flere sten, som symboliserer det man enten gerne vil af med af forskelliger,daemoner, laster o.l. Jeg lagde nu ogsaa et par sten med gode oensker, jeg ved ikke om det kan goeres men, man kan vel altid proeve. Der er i hvert fald mange der har lagt sten.
der er en hel bakke af sten.
Saa gik det lidt op og ned, indtil den rigtige nedstigning startede ved 1515 moh. Det gik nedad. Vi havde heldigvis besluttet at overnatte i El Acebo som er et stykke ned af bjerget, saa nedstigningen blev fordelt over to dage.
Aftenen gik med bad, madlavning, lidt vask, snak og lidt roedvin, som de fleste andre aftener.
Naeste dag var det ned, ned og ned fra 1200 til 550 moh paa 12 km, det sled noget paa bentoejet. Derefter skulle vi igennem Ponferrada. Det var en sej tur. By vandring 10km, med masser af trafik. Det er det vaerst, og goer mig trist og deprimeret. Jeg bliver saa vant til at vandre i smukke landskaber, med bare fred og ro og er der lyd er det fuglesang og vandets rislen i baekke og floder. Det er godt for sjaelen.
Vi skulle have overnattet i Cacabelos, men da vi kom frem fandt vi ud af at alberguet foerst aabede 1.maj, altsaa dagen efter. Oev. Vi var bange for at vi var noedt til at gaa 7 km mere, men heldigvis dukkede et albergue op bare 2 km efter. Det var saa dejligt, og det var et dejligt sted. De lavede en dejlig vegetar menu til aftens mad. Det sker ikke tit vi kommer ud for det. Et sted med rigtig gode senge. Det kan man heller ikke altid vaere sikker paa.
1. maj maerkede vi ikke saa meget til hernede. Om det var fordi vi ikke var i stoerre byer eller om de ikke goer noget stort nummer ud af det, ved jeg ikke. Det er en helligdag, eller ihvert fald fridag. Og naar den falder paa en soendag, bliver fridagen rykket til mandag. Det kunne vi da laere noget af :-)
Ogsaa denne dag boed paa lidt udfordringer. Der var flot og det var foerst de sidste 4-5 km der var rigtigt haarde. Vi gik et rigtigt langt stykke langs en vej, den var heldigvis ikke saerlig befaerdet, den snoede sig mellem bjergene, ingen stigninger, men bjerge rundt om os hele tiden. Det sidste stykke var ad en stenet skovsti, der virkeligt gik op af, og det regnede, saa nu har jeg da faaet brugt min nyindkoebte regnfrakke. Saa det var dejligt at komme frem til alberguet La Faba, som drives af tyskere, og den ene af de to damer ku soerme snakke dansk. Pudsigt.
Og saa den flotteste, flotteste, mest fantastiske dag paa turen. Op over O Cebreiro. Vi var virkeligt heldige med vejret. Vi startede ca. 7.30. Det var naesten lyst og solen var saa smaat paa vej op, skyer hang lavt mellem bjergene. Det var bare............................ :-)
Paa vej op kom vi ind i Galicien, som maa siges at vaere den groenneste del af Caminoen. Der er groent og frodigt alle steder. Det er tydeligt at det er landbrugsland, der er gaarde i alle landsbyer og masser af kolort paa alle vejene.
Naa. det bliver ikke til mere, nu er pengene ved at vaere brugt op, og der er ikke flere moenter i punge.
Har lige bestilt billet hjem. Lander i Billund d. 11 maj kl. 21.35.
Glaeder mig
Tanker til jer.
mandag den 2. maj 2011
2/5 2011
Uha, det bliver svaert at fortaelle om de sidste dage, men det har vaeret rigtig gode dage, baade paa den ene og den anden maade.
Siden jeg forlod Astorga fredag morgen, har jeg fulgtes med Liv, en kvinde fra Sjaelland. Det har vaeret fint, og jeg skal da lige love for at der er blevet gaaet nogle kilometer.
Fredag fra Astorga til El Acebo, 39 km, lordag fra El Acebo til Pieros, 36 km, soendag fra Pieros til La Faba 30 km, og idag frem til Triacastella 25 km. Liv gik videre, men jeg orkede ikke laengere. Alt er vel, og jeg har det godt. Huset skal lukkes ned nu, saa jeg maa stoppe.
Tanker til jer
Siden jeg forlod Astorga fredag morgen, har jeg fulgtes med Liv, en kvinde fra Sjaelland. Det har vaeret fint, og jeg skal da lige love for at der er blevet gaaet nogle kilometer.
Fredag fra Astorga til El Acebo, 39 km, lordag fra El Acebo til Pieros, 36 km, soendag fra Pieros til La Faba 30 km, og idag frem til Triacastella 25 km. Liv gik videre, men jeg orkede ikke laengere. Alt er vel, og jeg har det godt. Huset skal lukkes ned nu, saa jeg maa stoppe.
Tanker til jer
Abonner på:
Opslag (Atom)