21/4 2011

Saa er der soerme computeradgang igen.
Idag har saa absolut vaeret den haardeste dag paa hele turen, ikke fordi vi har gaaet langt, ikke fordi terraennet har vaeret kuperet, det har simpelthen vaeret fladt, fladt. Men de sidste 2 dage har vi gaaet 30 km pr. dag, saa jeg tror aerlig talt at kroppen, benene og foedderne har vaeret lidt paa overarbejde. De sidste 5 km maatte jeg virkelig tage mig sammen.
Vi gaar paa mesetaen nu, som er en hoejslette. Det er lange lige, flade stier, som staekker sig i det uendelige. Stoe kornmarker ligger ved siden af. Vi har faet det beskrevet som uhyre ensformigt, det er det paa en maede ogsaa, men der er alligevel en del afvekslin, iform af vandloeb, lidt skov hist og pist. Men ok stierne kan virke uendelige, og det er umuligt at vurdere om der er 2 eller 5 km til naeste sving.

Saa idag har vi flottet os og er taget paa hotel. Har faaet vaerelse med eget bad og badekar, saa jeg har ligget i bloed i 3/4 time, det var saa dejligt. Er dog stadig enormt traet over det hele, saa jeg tror det bliver en kort dag i morgen. Er ogsaa ved at overveje at sende det bagage hjem som ikke er absolut noedvendigt. Jeg begynder at kunne maerke hvert ekstra gram der bliver puttet i rygsaekken.
Stadig har jeg heldigvis ikke nogen vabler eller skader. Kun traethed og lidt muskeloemhed. saa det er billigt sluppet. Jeg har set andre der er plastret til p.gra vabler, og med bind om ankler og knae.

Sidst orkede jeg ikke at fortaelle om overnatningen i en lille by Granõn. Vi skulle overnatte paa et alburque der laa paa kirkeloftet. Sovesalenene, der var 2 havde hver ca. 20 4cm tykke madrasser paa gulvet. Det var ikke saerligt bekvemt, men selvfoelgelig bedre end ingenting. Man skulle selv skrive sig ind i registreringsbogen, det plejer ellers at vaere en hospitalero, og saa bestemte man selv hvad man ville betale for det. Det kaldes donativo. Der var et toilet og et bad pr. koen, saa for foerste gang maatte vi staa i koe for at faa bad. Men saa fik man snakket lidt med dem der stod foer og efter.
Kl. 19.00 var der Messe i kirken. Der var mange pilgrimme der deltog. Til slut blev vi pilgrimme kaldt op til alteret blev velsignet og oensket "buen camino"
Da vi kom op paa kirkeloftet havde hospitaleroerne lavet mad og vi fik fortalt lidt om ideen bag albuerqet. Det er helt frivillig arbejdskraft, og kisten som man putter donativo i er aaben, saa hvis en pilgrim har brug for penge er han/hun velkommen til at tage. De sagde at det fungerer.
Dagen sluttede med faelles meditation for de som oenskede det. En meget smuk oplevelse. Det foregik i kirkens kor, med alteret oplyst og ellers kun levende lys. Vi sluttede med en runde hvor alle deltagere delte nogle af sine egne tanker og oensker paa sit eget sprog. meget dejlig oplevelse.

Naa nu er pengene i computeren ved at vaere brugt, saa i faar ikke mere for denne euro.
Mange tanker til jer alle.