3/5 2011

I dag har jeg lidt bedre tid. Sidder paa en internetcafe, og saa laenge jeg putter penge i maskineriet er den min. Der staa ikke nogen og aander mig i nakken fordi de ogsaa vil til. Skoent :-)

Jeg har haft nogle fantastiske dage siden Astorga. Der har vaeret meget bjergvandring, det har vaeret haardt, men ogsaa ubeskriveligt smukt. Fra Astorga gik det langsomt opad paa vej til Cruz de Ferro. Vi skulle fraca 700 moh, til knap 1500 moh paa 25 km. Det er jo ikke saa voldsomt. De foerste 20 var langsom opstigning, de sidste 5 noget stejlere. Men vi maatte standse ofte og beundre udsigter.
Ved Cruz de Ferro som nok maa siges at vaere et af fixpunkterne paa Caminoen. er det kotyme at pilgrimmene laegger en eller flere sten, som symboliserer det man enten gerne vil af med af forskelliger,daemoner, laster o.l. Jeg lagde nu ogsaa et par sten med gode oensker, jeg ved ikke om det kan goeres men, man kan vel altid proeve. Der er i hvert fald mange der har lagt sten.
der er en hel bakke af sten.
Saa gik det lidt op og ned, indtil den rigtige nedstigning startede ved 1515 moh. Det gik nedad. Vi havde heldigvis besluttet at overnatte i El Acebo som er et stykke ned af bjerget, saa nedstigningen blev fordelt over to dage.
Aftenen gik med bad, madlavning, lidt vask, snak og lidt roedvin, som de fleste andre aftener.

Naeste dag var det ned, ned og ned fra 1200 til 550 moh paa 12 km, det sled noget paa bentoejet. Derefter skulle vi igennem Ponferrada. Det var en sej tur. By vandring 10km, med masser af trafik. Det er det vaerst, og goer mig trist og deprimeret. Jeg bliver saa vant til at vandre i smukke landskaber, med bare fred og ro og er der lyd er det fuglesang og vandets rislen i baekke og floder. Det er godt for sjaelen.
Vi skulle have overnattet i Cacabelos, men da vi kom frem fandt vi ud af at alberguet foerst aabede 1.maj, altsaa dagen efter. Oev. Vi var bange for at vi var noedt til at gaa 7 km mere, men heldigvis dukkede et albergue op bare 2 km efter. Det var saa dejligt, og det var et dejligt sted. De lavede en dejlig vegetar menu til aftens mad. Det sker ikke tit vi kommer ud for det. Et sted med rigtig gode senge. Det kan man heller ikke altid vaere sikker paa.
1. maj maerkede vi ikke saa meget til hernede. Om det var fordi vi ikke var i stoerre byer eller om de ikke goer noget stort nummer ud af det, ved jeg ikke. Det er en helligdag, eller ihvert fald fridag. Og naar den falder paa en soendag, bliver fridagen rykket til mandag. Det kunne vi da laere noget af :-)
Ogsaa denne dag boed paa lidt udfordringer. Der var flot og det var foerst de sidste 4-5 km der var rigtigt haarde. Vi gik et rigtigt langt stykke langs en vej, den var heldigvis ikke saerlig befaerdet, den snoede sig mellem bjergene, ingen stigninger, men bjerge rundt om os hele tiden. Det sidste stykke var ad en stenet skovsti, der virkeligt gik op af, og det regnede, saa nu har jeg da faaet brugt min nyindkoebte regnfrakke. Saa det var dejligt at komme frem til alberguet La Faba, som drives af tyskere, og den ene af de to damer ku soerme snakke dansk. Pudsigt.

Og saa den flotteste, flotteste, mest fantastiske dag paa turen. Op over O Cebreiro. Vi var virkeligt heldige med vejret. Vi startede ca. 7.30. Det var naesten lyst og solen var saa smaat paa vej op, skyer hang lavt mellem bjergene. Det var bare............................ :-)
Paa vej op kom vi ind i Galicien, som maa siges at vaere den groenneste del af Caminoen. Der er groent og frodigt alle steder. Det er tydeligt at det er landbrugsland, der er gaarde i alle landsbyer og masser af kolort paa alle vejene.
Naa. det bliver ikke til mere, nu er pengene ved at vaere brugt op, og der er ikke flere moenter i punge.
Har lige bestilt billet hjem. Lander i Billund d. 11 maj kl. 21.35.
Glaeder mig

Tanker til jer.