torsdag den 25. september 2014

25. September

Ja, igen er der gået nogle dage :-) Alt er vel og jeg har haft rigtigt gode dage, med fantastisk flotte udsigter, dejlige vandredage og masser af samvær med dejlige mennesker. 
Jeg følges stadig med Sabine og vi har det rart sammen.

22 september. 
Den første regnvejrsdag :-(. Vi Tartede i småregn og gik til en bar der skulle åbne kl 8, men da den endnu ikke havde åbnet kl. 8.15 gik vi. Der var lidt små regn indimellem, så det var lidt af og på. Efter en times tid fandt vi en åben bar og fik lidt morgenmad. Videre gik det op og ned, gennem landskab med markerede køer. Det var asfalt hele tiden, hårdt for fusserne. 

Har ikke så mange billeder fra denne dag, da det regnede. 
Målet var Comillas, og der var vi ved 14 tiden, fandt Alberguet, men det var lukket på grund af desinficering. Der har nok været væggelus. 
Sabine og jeg fandt et lille hotel og fik et dobbeltværelse, og heldigvis for det, da det herefter virkeligt begyndte at regne. Vi spiste en menu del Dia, og sad sammen med flere pilgrimme, bl.a. Jorge fra Portugal og Gerrard fra Frankrig, som vi jævnligt var stødt ind i de sidste dage. 

23 september

Startede lidt  ved 7-tiden og fandt en åben bar, så vi kunne få lidt Morgenmad. Herefter derudad. Vi havde ikke noget fast mål, måtte komme an på ben og fødder. Vi gik langs med kysten de første mange km og det meste på stranden. Regnen var stoppet, så det var en fantastisk tur. 





Så er vi begyndt at følge Picos bjergene


Og så skal fer bades på stranden lige før San Vicente de la Barquera. 


Efter et fantastisk dårligt bad i det vilde atlanterhav. Rigtigt mange surfere her. 


Kom frem til Serdio, hvor vi ikke troede der var Albergue. Gik ind i en bar og mødte Mat fra England, som vi også har set en del til, som kunne fortælle at det var der og mange af dem vi kendte var der. Skønt. Endnu en hyggelig aften med fællesspisning. 

Franske Gerrard, ungarske Anna, portugisiske Jorge og mig. 


24 September

Fra Serdio til Pendueles. 

Den første del af turen i dag var langs vej, en del trafik, og gang på asfalt. Ikke helt fantastisk, men efter Uquera blev det bedre, kom væk fra meget trafikeredes veje. Og de sidste km kom vi igen til kysten og havde en fantastisk udsigt med Picos bjergene på den ene side og det vilde hav på den anden side. 


Bjergene er desværre lidt utydelige P.gr.a. dis. 




Det opad :-)



Sluttede dagen i Pendueles i et lille meget fint albergue. Javier har indrettet de 2 nederste etager i sit hus til at servicere pilgrimme. Man får seng, aftensmad og morgenmad, og han vasker endda vores tøj. Man bestemmer selv hvad man vil betale, og putter det i en boks. Og så er han oven i købet meget sød og rar og imødekommende. 

25. September

Blev vækket af Pink Floyd og Wish you were here, og 10 min efter var morgenmaden klar :-). 
Kl 7.30 var vi klar og sagde farvel til Javier. 


Gik lidt forkert på vejen ud af byen, men fandt dog tilbage til ruten uden at skulle gå tilbage. Hele dagen var en vandring mellem Bjerge og hav og det har været fantastisk flot. 


Lige en solopgang 


Pilgrimme på vandring ved havet


Picos bjerge



Et lille kapel vi kom forbi

Nu er vi fremme i Poo på et nyt hyggeligt Albergue. Vi har været nede ved en lille bugt og bade og lige om lidt bliver middagen serveret. 

Alt for nu og med kærlig hilsen :-)
















2 kommentarer:

  1. sikke nogle fantastiske billeder, Margit. Jeg er fuld af beundring - både af billederne og dit mod. Jeg tror på, at du bliver et rigere og klogere menneske, hver gang du kaster dig ud i vandreturene. :-)

    SvarSlet