torsdag den 27. oktober 2016

26 okt Grandas de Salima til Fonsagradas

Ja, nu syntes jeg at jeg begynder at gentage mig selv, men det var altså endnu en dejlig dag. Startede fra Grandas, efter lidt morgenmad. Vi havde været lidt på indkøb i aftes da der var langt mellem fourageringsstederne i dag. Vi fik dog en kop kaffe efter 5 km, men det var så også den sidste, da de næste par steder var lukkede. Næsten 30 km på en kop kaffe, det er jo lige i underkanten. Heldigvis havde vi bananer og nødder i rygsækken, så det gik. Vand fik vi tanket op i en "fuente" (kilde) undervejs. 
Det var en flot dag, flotte landskabet, flot vejr, varmt og solrigt. Næsten for meget af det gode, blev lige lidt dårlig i fuldt solskin, op af bakke(meget) og uden hat, somjeg har glemt et sted 😜. Og nok også for lidt vand. Sad lidt i skyggen og drak en masse vand, så var jeg ok igen. 
Næsten fremme ved målet måtte vi lige klare 650 m, med fuld knald på stigningen. Der var sved på panden, da vi komfrem. 



Køer der drives ud på marken

Svampe kan åbenbart også bruges som toilet. 


En græshoppe er ved at bestige min rygsæk. 

Med kærlig hilsen






onsdag den 26. oktober 2016

25 okt. Berducedo til Grandas de Salima

Efter god kaffe og dårlig (kage) morgenmad fulgtes jeg med Donna fra Nordirland og Marlee fra Peru på dagens etape. Det var endnu en dag der gik meget op og ned. Først op meget stejlt på asfaltvej og derefter ned mange km på skovsti. Godt at gå på, men det kunne mærkes i lårbasserne efterladt tid. Det var en etape uden nogen som helst påfyldnigssteder på næsten 15 km, så da det endelig kom var det skønt med en kop kaffe 😀
I kan nok forstå at det er de simple ting, der får betydning på sådan en tur. En kop kaffe, en banan på en solplet, at få støvlerne af et par minutter, et "buen Camino"  fra en spansk mutter, osv. 
Efter kaffen var det igen op og atter op 6-7 km på en asfaltvej. Meget af dagen gik vi rundt om en opdammet sø, som er 35 i omkreds, som det også vil fremgå af 
mine billeder, og da vi kom frem kunne vi se tilbage, og der var bare en spytklat til hvor vi startede fra 😜😜
En rigtig dejlig og hyggelig dag, som sluttede rundt om bordet på alberguet. 

Lavtliggende skyer til morgen








Et kig fra min seng på sovesalen. 

Med kærlig hilsen










mandag den 24. oktober 2016

24 okt. Campiollo til Berceduco

Den skønneste dag 😃
Startede fra Alberguet ca. Kl 9 efter en god morgenmad og ikke mindst en god kop kaffe. Vi vidste ikke helt hvor langt vi ville gå. Dagens etape har to forskellige ruter. På den ene kunne vi dele ruten i to, den anden skulle gås fuldt ud da der intet var på ruten. Ingen bar, intet albergue, ingen vand. Den har til gengæld ikke så stejle stigninger. Vi hældte i starten mest til den hvor vi kunne dele ruten. Der hvor ruten delte sig kunne vi se at vi ville være fremme ved Alberguet på deleruten allerede ved 12 tiden, og da to spanske unge men fortalte os at den ikke delbare rute var meget flottere besluttede vi os for den. Og TAK for det. Den var flot, og lang og også med ret pæne stigninger. Vi var oppe i 1250 m højde fra 600, men det var det hele værd. 
Vi klarede det og var fremme på Alberguet kl 18.30, godt trætte og ømme i ben og fødder. 









Med kærlig hilsen









søndag den 23. oktober 2016

23. okt. Bodenaya til Campiollo


I Dagen startede med stille musik som langsomt blev højere. Så var det tid til morgenmad. Kaffen var klar og det bedste brød jeg har fået på caminoen blev serveret, med det sædvanlige marmelade. Og de sædvanlige kager og kiks. 
Der blev taget afsked med David den søde hospitalero. 
David

Jeg havde aftalt at følges med Donna fra Irland og vi havde i første omgang tænkt at tage en nem dag på 13-14 km. Men der var vi jo allerede kl 12, så vi blev enige om at fortsætte til Campiollo.




Indtryk fra formiddagen. 

Efter Tineo, skulle vi fra 700 m højde til 950 m. Men det var over fem km, så det var ikke slemt. Langsom stigning på skovstier, det var lidt vådt og mudret, da det regnede en del i går nat. Men det var det hele værd. Da vi kom op kunne vi rigtigt se bjerge og faktisk kunne vi se havet, Biscayen som må ligge mindst 50 km væk. Jeg er ikke sikker på at billederne kan vise det på lille skærm, men i får dem alligevel. 




Nu er vi så på et Albergue i Campiollo, sammen med de 5 spanske men, som jeg mere eller mindre har fulgtes med siden Oviedo. Jeg har ikke snakket meget med dem, da de snakker meget lidt engelsk og jeg ikke meget spansk. Vejret i dag har været fantastisk. Klart og solrigt og ikke for varmt. 
Med kærlig hilsen










 

lørdag den 22. oktober 2016

22 okt. San Juan til Bondenaya


Startede fra Alberguet kl 8. Det var stadig mørkt, og jeg gik lidt forkert, men fandt dog tilbage. 
Lidt morgenstemning. 

Det gik pænt opad de første par km på en lille asfaltvej. Der var overskyet, men ikke så koldt som morgenen igår. 


Lavthængende skyer

Efter nogle km gik det nedad igen, mod den landsby hvor der skulle være et sted jeg kunne få morgenmad. Men det var desværre lukket, så måtte jeg lige gå 6 km mere 😒😒
Kaffe og en bocadillo med tortilla, spansk kartoffelæggekage. Det er godt til en Tom mave. 
Lidt indtryk fra landsbyer. 

Videre gik og nu lidt mere op ad bakke. 
Temmeligt stejlt 😜

De sidste 9 km var bare stejlt op ad, så jeg skal da love for at jeg fik sved på panden. 
Så var det overmåde skønt at komme til dette sted. 

Dagens albergue. 
Hospitaleroen bød velkommen, sæt dig ned og få en kop te, fortalte lidt om stedet som er donativo, dvs man betaler det man synes og har råd til. Vi får en seng at sove i, for serveret en 3 retters vegetarmiddag, med øl, vand, vin og en lille skarp til slut. Vores vasketøj bliver vasket, tørret og lagt sammen, klar i morgen tidlig, opvisning får selvfølgelig også morgenmad, der er klar mår vi bliver vækket med musik kl 7.15. Er det da ikke bare skønt 😃

Fælles aftensmad
Godnat herfra
Og
Med kærlig hilsen






21 okt Oviedo til San Juan de Villa Panedes

Afsted fra Alberguet kl 8. Lidt morgenmad på en cafe og så gennem byen. Afmærkningerne var sparsomme, men det gik. Det tog næsten en time at komme ud af byen. Men så gik det derudaf. Op og ned mest af småveje og stier. Det var dejligt. Meget varieret natur, bløde bjerge, skove, floder. 
Min tro følgesvend 



Pit stop



Dagens albergue

Udsigten herfra

Ankom til alberguet ca 17.30 godt træt som den første. Vidste dog at en ung mand fra Lithauen også kom. Ham havde jeg mødt flere gange i løbet af dagen. Senere kom også fem mænd fra Spanien. Hospitaleroen Domingo var en meget flink mand. Han lavede aftensmad til os og hyggede. Men samtalerne kørte meget på spansk, så kl 9 var jeg grydeklar og krøb til køjs. 
Med kærlig hilsen