David
Jeg havde aftalt at følges med Donna fra Irland og vi havde i første omgang tænkt at tage en nem dag på 13-14 km. Men der var vi jo allerede kl 12, så vi blev enige om at fortsætte til Campiollo.
Indtryk fra formiddagen.
Efter Tineo, skulle vi fra 700 m højde til 950 m. Men det var over fem km, så det var ikke slemt. Langsom stigning på skovstier, det var lidt vådt og mudret, da det regnede en del i går nat. Men det var det hele værd. Da vi kom op kunne vi rigtigt se bjerge og faktisk kunne vi se havet, Biscayen som må ligge mindst 50 km væk. Jeg er ikke sikker på at billederne kan vise det på lille skærm, men i får dem alligevel.
Nu er vi så på et Albergue i Campiollo, sammen med de 5 spanske men, som jeg mere eller mindre har fulgtes med siden Oviedo. Jeg har ikke snakket meget med dem, da de snakker meget lidt engelsk og jeg ikke meget spansk. Vejret i dag har været fantastisk. Klart og solrigt og ikke for varmt.
Med kærlig hilsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar