Sidder nu på flyet hjem. Dvs til Hamborg og derfra bus og tog til Flensborg, hvor jeg skal mødes med mine søskende.
Det har været nogle gode dage i Santiago. Jeg har ikke lavet meget. Mest dasket rundt på gader og stræder, drukket en kop kaffe her, og øl der. Siddet på små plazaer, og fordøjet turens oplevelser. Tænkt på de mennesker jeg har mødt, oplevelser, naturen. Tænkt på hvad det er jeg kan med mig hjem.
Har også siddet et par gange i katedralen. Den er flot og imponerende, og samtidig gammel og slidt. God at sidde og meditere lidt i.
Fået taget afsked med de mennesker jeg har været mest sammen med. Tjah.
Nu sidder jeg så her og glæder mig meget til at se jer alle igen og glædes over alle dem jeg allerede har mødt og snart skal være sammen med igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar